Når du skal bruge en navneattest, dåbsattest eller vielsesattest til dig selv, kan du bestille den med det samme, hvis du har en digital signatur eller NemID.

Bestillingen behandles i dit bopælssogn. Hvis du er født i Sønderjylland, behandles bestilling af en fødsels- og navneattest dog af den kommune, hvor din fødsel er registreret.

Det forudsættes, at du er fødselsregistreret eller døbt i Danmark, hvis du har brug for en fødsels- og navne/dåbsattest, eller at det drejer sig om en vielsesattest for en kirkelig vielse i en dansk sognekirke.

Når du har bestilt din attest, vil den blive sendt til din folkeregisteradresse i løbet af 5 hverdage, såfremt du bor i Danmark. Skulle du mod forventning ikke have modtaget din attest efter 5 hverdage, må du rette henvendelse til den myndighed, der behandler din bestilling. Du kan finde adressen til dit bopælssogn her.

Når du har bestilt en vielsesattest samtidig med f.eks. en fødsels- og dåbsattest, vil du kunne opleve at den kommer fra hændelsessognet. Det skyldes at oplysninger om vielsessted for vielser fra før 2002 ikke er registreret elektronisk og derfor skal udskrives fra den oprindelige registrering - den papirbårne kirkebog.

Du får mulighed for at udskrive en kopi af den bestilling, du har afleveret elektronisk. Oplysningerne bliver udskrevet som en pdf-fil.

Du skal bruge programmet Acrobat Reader (version 6 eller senere) for at udskrive en kopi af bestillingen. Har du ikke programmet på din computer, kan du hente det ved at klikke her

 

Hvis du bor i udlandet, Færøerne eller Grønland

Attestbestilling fra udlandet, Færøerne og Grønland er desværre ikke mulig.

 

Attest på dine børn - eller hvis det haster...

Du kan også henvende dig personligt til kirkekontoret i dit bopælssogn omkring en attest. Det kan være en mulighed, hvis det skal gå hurtigt, hvis det dokument, du mangler, ikke fremgår af bestillingsmulighederne eller hvis du har brug for en attest, f. eks. en fødselsattest, på dit barn. Kirkekontoret kan dog som regel kun hjælpe dig, hvis folkekirken har registreret den begivenhed, som skal attesteres. Du kan finde adressen her.